Astrid har efter 40 år som præst i Sønder og Nørre Onsild sogn, med udgangen af september 2022, valgt at stoppe og nyde tilværelsen med familien.
Astrid har været en god og stabil præst for vores kirker. Ligeledes er og har hun været en vellidt præst for vores kirker og for lokalbefolkningen, hvor hun har sat sit personlige og positive præg på kirkens liv.
I disse 40 gode år, har Astrid som præst forstået, at tilpasse tidens forandringer til sit kirkelige arbejde på en god måde, noget som vi alle kun kan være stolte over at have været en del af.
Vores sogne, lokalbefolkningen, kirkens personale og Menighedsrådet ønsker Astrid og hendes familie alt godt fremover.
Astrid holder afskedsgudstjeneste i Sønder Onsild kirke søndag den 25. september kl. 11,00, der vil efterfølgende være et traktement på skolen i Sønder Onsild. Alle er velkommen.
Af hensyn til spisning, er tilmelding nødvendig, senest den 15. september 2022 til Jørgen Lundsberg tlf. 6161 5229 – gerne sms - eller mail: bjl@os.dk.