topbillede.jpg
Group order by Navn Dato

SOGNEAFTEN

SOGNEAFTENOnsdag den 26. februar kl. 19.30 Konfirmandstuen

”Fortællinger fra grænselandet 1864-1920”

Med fortællerduoen Høvsgaard & Harboe

Hvordan var det at leve i Danmarks eneste landfaste grænseområde, hvor skiftende overherrer har afkrævet sønderjyderne svar på spørgsmålene: hvad er dit nationale tilhørsforhold? Er du dansk? Er du tysk?


I løbet af otte vidt forskellige fortællinger udforskes den sønderjyske folkesjæl under den preussiske administration i årene 1864-1920.


Derudover følges sporene, der blev sat i denne periode, helt frem til vore dage. 


Mød blandt andre seersken, der forudså genforeningen, og mød vandrelæreren med et ben i hver lejr. Mød også en alsisk pige med sprogkvababbelser, og mød valgplakatophængeren med blandede nationalfølelser.


Som det også var tilfældet, da vi havde besøg af duoen 2019, med fortællingerne ”Dannebrog gennem 800 år” klinger spørgsmålet om , hvad det vil sige at være dansk. Den aften var meget lærerig og meget festlig, og vi er sikker på dette foredrag er af samme kvalitet.


Alle er velkomne- der serveres kaffe/the i løbet af aftenen, og der er gratis adgang.

Tilbage